Testimonials


Fra denne side har du mulighed for at læse, hvad nogle af vores tidligere kunder siger om os – Midtvest Tømrer. Du kan finde udtalelserne enten ved menuen til venstre eller længere nede på denne side, hvor du kan klikke dig ind på de enkelte udtalelser.


 

Lars Bertz Thomsen - om nyopførelse af sommerhus

“Midtvest Tømrer var entrepriseleder på opførelsen af sommerhuset. Det var et helt igennem positiv indtryk, fra det første møde, gennem planlægningsproces til byggeproces samt afsluttende aflevering af huset. Midtvest Tømrer er et særdeles kompetent firma med klare holdninger til, hvordan kvalitet skal laves og er et firma som lytter til de ønsker, der måtte være, samt også udfordrer med gode ideer og vinkler på løsninger.

Det ville næsten være for meget at sige,at alt kan lade sig gøre, men det var rent faktisk tilfældet.En ganske attraktiv pris sammensat af gode kvalitets materialer, som end ikke et typehus firma som udgangspunkt kan konkurrere med. Der er ingen skjulte overraskelser og den pris, der er betalt er også den pris, som tidlige blev tilbudt.

Kvaliteten på byggeprojektet er der ikke på noget tidspunkt gået på kompromis med. Det er tydeligt at kvaliteten i arbejdet er en hjørnesten for Midtvest Tømrer. Jeg vil til enhver tid anbefale Midtvest Tømrer. Det har været en fantastisk oplevelse at arbejde sammen med Midtvest Tømrer og få leveret drømme sommerhuset. Vores bedste anbefaling giver vi videre til nye kunder hos Midtvest Tømrer.”

Lars Bertz Thomsen

 


Cecilie Rasmussen - om tilbygning til sommerhus

“Vores samarbejde med Midtvest Tømrer har været særdeles godt. Vi havde i begyndelsen en lang dialog om, hvad vi kunne tænke os at få lavet. Vi er ikke vant til håndværkere eller ombygninger, og som nyslåede sommerhusejere havde vi derfor en masse spørgsmål og tilpasninger undervejs. Martin var meget tålmodig, vendte gang på gang tilbage med uddybende svar og guidede os til at vælge løsninger, der passede til vores behov. Han har fokus på æstetik, og det var trygt, da vi ikke blot ønskede mere plads, men også at vores tilbygning smeltede sammen med det gamle hus og passede til stedets overordnede stil. Samtidig kom han selv med forslag, så vi fik mere lys og god isolering.

Vi har især været glade for, at der var så meget dialog og lydhørhed undervejs, og at vi ikke følte, vi blev låst fast, men havde mulighed for at ændre ting undervejs, som projektet formede sig i vores hoved. Helt op til byggestart fik vi rettet småting såsom farven på malingen. Desuden handler det meget om kemi, og vi følte os i trygge hænder.

Vi valgte Midtvest Tømrer ud fra ren æstetik. Det håndværksmæssigt faglige har vi ikke forstand på, så vi havde bruge for en tømrer, der havde det visuelle blik og en løsning, der ville tilføje ekstra kvalitet til huset frem for at forringe dets udtryk. Det, mener vi, til fulde er opnået.

Vi kan varmt anbefale Midtvest Tømrer til tilbygning på et gammelt sommerhus.”

Cecilie Rasmussen