Dorte og Per Nielsen – byggeri af sommerhus som råhus


Da vi i 2014 købte vores sommerhus, var det sommerhus grunden vi faldt for og ikke det lille sommerhus på 36m2.

Vi har gået med byggetanker i nogle år og har været ude og kigge på mange forskellige sommerhuse og mange typehusfirmaer. Vi fandt forholdsvis hurtigt ud af, hvilke type hus vi kunne tænke os.

Når vi så kontaktede typehusfirmaerne for at få et tilbud, blev vi altid overrasket over, hvor mange ting der ikke var med i prisen, selv om de skrev nøglefærdigt hus.

Vi søgte derfor på nettet og faldt over firmaet Midt vest Tømrer og kunne se på deres hjemmeside, at de byggede mange forskellige sommerhuse og der var blandt andet et, som var lige i den stil vi kunne tænke os.

Vi kontaktede derfor firmaet og kunne lige fra starten mærke at vi svingede med Martin, hvilket betyder alt for os .Vi havde første et telefonmøde, hvor vi snakkede om vores ønsker til sommerhus. Derefter mødtes  vi et par gange, for at aftale præcis, hvad vi kunne tænke os, hvem der skulle lave hvad og så videre.

Martin var hurtig til at fornemme vores behov og kom med nogle løsninger, som lige faldt i vores smag. Vi  valgte derfor, at Midt vest Tømrer skulle bygge et råhus, fix og færdig udvendig og så skulle vi  selv stå for den indvendige færdiggørelse. Dette udelukkende for at vi kunne spare nogle penge. Vi fik et tilbud som var nem at gennemskue for sådan nogle som os og vi var ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at Martin skulle bygge vores nye hus.

Det har været et fantastisk byggeprojekt og det har været en fornøjelse at følge med i,  hvordan det skred fremad. Vores indtryk af de håndværkere som hjalp Martin, smed, murer og tømrer, har kun været positiv. Byggeriet gik i gang som aftalt og var færdig 3 uger før tid. Vi er på intet tidspunkt blevet mødt med ekstra udgifter, overraskelser som ikke stod i tilbuddet, for som Martin siger ”en aftale er en aftale”.

Vi har fået et nyt sommerhus lige efter vores drømme og kan kun varmt anbefale Midt vest tømrer som byggefirma, og skulle nogen have lyst til at se vores hus, er de velkommen til at kigge forbi.

Venlig hilsen

Dorte & Per